Historik:


Cykel For Sagen 9-10-11-12. september 2011

Cykel for sagen blev kørt første gang i 2011, et nyt og rent dansk etape-motionsløb, som både gav udfordringer til den ”solide” cykel motionist og til de seje med ”trang” til extrem tramp så dagens lys.
98 rytter, to følge biler samt forplejningsvognen.
Der blev cyklet i alt 434 km. 34 ryttere brugte fjerde dagen på at cykle fra Skagen til Varde, i alt 350 km, langs vestkysten.
1. etape: Varde - Århus
2. etape: Århus - Aalborg
3. etape: Aalborg Skagen
På havnen i Skagen stod "Mop din Krop" klar med pølser, øl og vand
Overskuddet fra Cykel For Sagen 2011: 147.027 kr. - som blev tildelt IFS. Vestjyderne i Varde, en idrætsforening for psykisk sårbare.

 

 

Cykel For Sagen 17-18-19. august 2012

Kun en måned efter at der blev åbnet for tilmeldingen til  etape- motions – cykelløbet fra Varde til Skagen, var løbets 102 pladser ”udsolgt”, og flere måtte henvises til en venteliste. Over 50 procent af rytterne var gengangere. At cykle fra Varde til Skagen – og samtidig gøre en forskel for både lokalsamfundet og for egen sundhed - har vist sig som en kæmpe succes. 
1. etape: Varde - Holstebro over Ringkøbimg
2. etape: Holstebro - Aalborg over Thisted
3. etape Aalborg - Skagen
I Holstebro blev deltagerne mødt med forfriskningern og sandwich på det socialpsykiatriske dagcenter "Kafferisteriet", som ved samme lejlighed modtog en check på 10.000 kr.
I Aalborg blev deltagerne modtaget med forfriskninger og sandwich på "Værestedet Poppelvej", Som også fik overrakt en check på 10.000 kr.
I Skagen var det atter "Mop din Krop", der tog imod, og ligeledes fik overrakt en check på 10.000 kr.
I alt 450 km
Overskuddet fra Cykel For Sagen 2012: 150.274,88 kr. Som blev doneret til forskellige formål med relation til idræt for psykisk sårbare


 

 

Cykelforsagen  16-17-18. august 2013

Efter 5 timer kunne vi melde alle pladser besat, så gode råd var dyre.
Efter en hurtig research i styregruppen, enedes man om ekstraordinært at udvide deltagerantallet, så de, der havde skrevet sig på venteliste de første par dage, fik et tilbud om at deltage, hvilket de fleste benyttede sig af. Deltagerantallet nåede dermed op på 120, som viste sig at være smertegrænsen for, hvad arrangementet kunne bære.
Som noget nyt indførtes en finishertrøje, som skulle bæres på sidste etape fra Aalborg til Skagen.
1. etape: Varde - Silkeborg ca. 150 km
På torvet I Silkeborg stod repræsentanter fra kommunen klar til at modtage os.Traditionen tro havde vi medbragt en check på 10.000 kr. som blev overrakt her.
2. etape: Silkeborg - Aalborg, ca. 175 km: Atter var Værestedet Poppelvej værter med et let traktement og fik ved den lejlighed overrakt 10.000 kr
3. etape: Aalborg - Skagen, ca. 135 km: Her stod "Mop din Krop" atter klar med pølser og øl. Arrangementet måtte dog i al hast afsluttes, da himmel og jord pludselig stod i et. Forinden havde vi dog nået at overrække den obligatoriske check
Overskuddet fra Cykelforsagen 2013: 158.000 kr.

 

 

 

Cykel for sagen 15-16-17 august 2014

 For fjerde gang afvikledes Turen, som nu snart er blevet en klassiker.
I oktober 2013 stiftes foreningen Cykelforsagen, som står for afvikling af turen til Skagen, så dette var første udgave i det nye regi.
Som sædvanlig startede tilmeldingen d. 1. februar 2014 kl. 09.00. Efter mindre end fem minutter var alle pladser besat, så der var mange, der fik sig en overraskelse, da var færdige med at udfylde  tilmeldingsskemaet, og de så kom på venteliste.
2014 var året, hvor Varde kommune blev kåret som årets cykelkommune. I den anledning sponsorerede kommunen en cykeltrøje til alle deltagere. Denn trøje kunne benyttes på de to første etaper.
Claus Bondam sendte rytterne af sted, for første gang i regnvejr.
1. etape: Varde - Århus, over Himmelbjerget, ca.  150 km og med afslutning på Århus Cykelbane
2. etape: Århus - Aalborg, ca. 200 km gennem Mols Bjerge og med færgen i Udbyhøj: På grund af hård vind valgte de fleste dog at afkorte etapen og køre direkte fra Skørping til Poppelvej, sandwich og donation til værterne.
3. etape: Aalborg Skagen. For andet år i træk regnede det så kraftigt på havnen i Skagen, at traktement og afslutning i al hast måtte flyttes til Skagenshallen.
Efter hjemkomsten blev cykelforsagen valgt til at modtage "Månedens Skulderklap"
Overskuddet fra Cykelforsagen 2014: 164.000 kr.

 

Cykelforsagen 13-14-15-16 august 2015

 I anledning af 5 års jubilæum, havde vi i 2015 forsøgsvis vendt løbet om, så vi startede i Skagen og sluttede i Varde. Samtidig havde vi genoplivet ekstremturen, for dem, som foretrak at tage cyklen til Skagen i stedet for bussen. 
Starten på ekstremturen fra Skagen til Varde gik tidligt om morgenen  fra parkeringspladsen ved artillerimuseet d. 13. august og fulgte i store træk Vestkysten. Alt forløb planmæssigt. Alle tilmeldte, i alt ca. 30, fuldførte og nåede til Danhostel i Skagen omkring kl. 20 om aftenen.
Fredag d. 14. august kl. 13.00 gik starten så mod Varde.
Etapemål: Aalborg og Horsens
I Sig samledes alle holdene, så vi i samlet trop kunne køre ind på Torvet i Varde, iklædt  finishretrøjerne. Her blev vi mødt af så mange mennesker, at hårene rejst sig på armene.
I anledning af vores jubilæum var det blevet besluttet, at deltagere, der havde været med alle fem gange skulle hædres med en medalje.
Oplevelsen ved at lande på Torvet i Varde var så stor, at det efterfølgende blev besluttet, at 2016 også skal ende i Varde
Overskud 2015: 213.000 kr.

Donationer 2015
Idrætsforeningerne KSF Favrskov, BIFOS - Brønderslev,  Rend og Hop i Køge, IFS vestjyderne i Varde, Unge tilbuddet i Slagelse, IF Sund Stil i Kalundborg -  har alle modtaget økonomisk støtte til deltagelse ved DAIs årlige  Idrætsfestival for Sindet, som afvikles på Vejle idrætshøjskole 3 dage i juni  måned.
Det lokale værested "Lindely" i Ølgod,  har modtaget midler til indkøb af en 3. cykel, til centeret, da der er ”kamp” om brugen af de to cykler, som centret modtog sidste år, derudover har de modtaget midler til en fælles udflugt til natur og oplevelsesparken WOW, hvor teamet er teambuilding.
Botilbuddet Vidagerhus i Varde, har modtaget midler til indkøb af friluftsudstyr, så beboerne kan opleve glæden ved at campere under åben himmel. Stedet har ligeledes modtaget støtte til indkøb af et sæt Stangtennis, som støbes ned på grunden.
Brugerforeningen Center Bøgely i Varde, har modtaget midler til indkøb fra frie vægte til deres fitness rum,  samt en massagestol, som specielt borgere med uro og ADHD, kan få glæde af.
If Sundstil i Kalundborg, modtog ligeledes midler til indkøb af en Mountainbike cykel.
Værestedet Kafferisteriet i Holstebro, modtog midler til indkøb af fitness kort til stedet brugere.
Desuden har Idrætsforeningen "Mop din Krop" tidligere modtaget 10.000. 
kr. til deltagelse i Idrætsfestival for sindslidende, KFUM's soldaterhjem i Varde har modtaget 12.000 kr. til arbejdet med krigsveteraner og IFS Vestjyderne har modtaget 8.000 kr.
Idrætsforeningen IF Mariagerfjord og IF Limfjordens idrætsforening har hver modtager kr. 7500, som henholdsvis skal bruges til deltagelse i idrætsfestivalen i Vejle og til uddannelse af to idrætsinstruktører. Da Limfjordens idrætsforening på Mors, er ny op startet, er der et stort behov for at få uddannet instruktører som begge har bruger baggrund.  De to skal udgøre instruktørteamet i foreningens idrætsaktiviteter

 





 

 

 

cykelforsagen 12-13-14-15 august 2016
Cykelforsagen 2016 blev afviklet i dagene 13-14-15 august. Som i 2015 var der dog en flok morgenfriske deltagere, der valgte at cykle til Skagen allerede torsdag.
Foruden den sædvanlige tur på racercykel havde vi i år valgt også at sende et hold af sted på mountainbike, dog kørte disse deltagere en lidt kortere rute
Antallet af udbudte pladser var nu oppe på 140 ryttere. Der var dog ikke helt udsolgt, så ca. 130 ryttere kom af sted.
Ekstremruten gik tværs op igennem Jylland gennem Aulum og Skive, langs Limfjorden over Aggersundbroen og videre  til Frederikshavn, hvor rytterne overnattede. Alle gennemførte de 330 Km på den forventede tid
Fredag  middag  mødtes ekstremrytterne med resten af deltagerne, som var kommet med bus til Skagen.
"Mop din Krop" stod atter klar til at sende os af sted fra Kappelborg.
Vi kom af sted i nogenlunde tørvejr, men allerede før depotet var regnen så voldsom, at alle var gennemblødte. Heldigvis fik vi lov at komme indendørs med det resultat, at der stod omkring 5 cm vand på gulvet, som måtte tørres op, inden serviceholdet kunne komme videre. I Aalborg stod folkene fra Poppelvej klar med traktement på hotellet + müslibarer til resten af turen. Meget smuk underholdning af en operasangerinde. MTB- holdet nåede først i mål kl. 20.30, men alle var ved godt mod.
Etapen fra Aalborg bød igen på regn, dog knap så massivt som fredag. Til gengæld hård vind og mange højdemeter. Desværre også et brækket kraveben, så servicehold 4 måtte en tur omkring Randers sygehus med en deltager. De nåede dog til Silkeborg samtidig med holdet.
"Silkesind" tog imod med fløjter, konfetti og kursus i Zumba.
Også ved depotet i Mariager var der modtagelse af "Mariagerfjord idrætsforening"
Alle var meget trætte, så køreudvalget måtte i al hast afkorte ruten fra Silkeborg til Varde. En god nats søvn gjorde dog underværker. Næste dag var vejret meget bedre og benene udhvilede, så flere af holdene måtte tage et par ekstra omgange omkring Nordenskov for  ikke at ramme Torvet i Varde for tidligt. I Varde var alt klar til at tage imod og aldrig har "København fra en DC9" lydt bedre end da det samlede felt kørte ind på Torvet til musik fra Sydbanks orkester
Det samlede overskud beløb sig til ca. 150.000 kr.

DONATIONER 2016
I alt - det samlede beløb som er med til at gøre en forskel for borgere med psykiske vanskeligheder        146.500kr.                                           
Følgende ansøgninger er imødekommet:
KSF - Idrætsforening i Favrskov                        Deltagelse i Idrætsfestival, 20 personer        16.000 kr.
PTSD-ramt far                                                    Tilskud til almindelig cykel                                3.500 kr.
Botilbuddet Vidagerhus, Varde, Janderup         MTB cykler /stativ samt uderedskaber         10.000 kr.
Botilbuddet Vidagerhus, Varde, Janderup         Motionsudstyr                                                12.500 kr.
Brugerforeningen på Center Bøgely                  Tilskud til oplevelsesture                                5.000 kr.
IFS Vestjyderne                                                 Tilskud til svømning for sæson 2016/17 
                                                                            samt driftsmidler                                              15.000 kr.
Værestedet Dalgasvej 5, Varde                          Tilskud til skridttællere                                   3.000 kr.
Værestedet Dalgasvej 5, Varde                          Tilskud til et forløb med en danselærer        6.000 kr.
IF Sund Stil, Kalundborg                                    Deltagelse i idrætsfestival, 10 personer           8.000 kr.
Varde tennis Klub                                               Forsættelse af  tennisprojekt:
                                                                            min. 1  træning pr. uge .    
                                                                            Deltagerne får deres egen ketcher plus
                                                                            en klubt-shirt samt et stk. frugt efter træning   7.500 kr.

Psykiatrien/værestedet  i Holstebro                    Midler til afholdelse af et Mini-OL
                                                                            for ca. 200 deltagere                                        5.000 kr.

Skibbyhøj - bosted                                              Deltagelse i idrætsfestival                               5.000 kr.
Derforuden er følgende beløb doneret  til  psykiatritilbud til de foreninger/væresteder, som har hjulpet  os under afvikling af turen.
Frederikshavn , IF Mob din  krop  som tak for arrangement ved starten i Skagen                    10.000 kr.
Ålborg Idræt og Kultur, Værested Poppelvej, som tak for underholdning og
traktement ved ankomsten til Aalborg samt  müslibarer til lommerne                                        10.000 kr.
IF Mariagerfjord  for flagallé på depotet ved Mariager sejlklub                                                   5.000 kr.
Silkeborg IF Silkesind for flot modtagelse og Zumbaundervisning ved ankomst til Silkeborg                                                                                                                                  10.000 kr.                
IFS Vestjyderne                                                                                                                              10.000 kr.
KFUM soldaterhjem, Varde                                                                                                            5.000 kr.