Tilbage

Nye donationer - pressemeddelse

14. december 2018

Cykel for sagen uddeler 60.000 kr.
Psykisk sårbare i hele landet får nu gavn af de mange penge, som Cykel for Sagen indsamlede på deres tur mellem Skagen og Varde i august. En af modtagerne er Varde Tennisklub, som har stor succes med at invitere psykisk sårbare med ind i foreningen.
Cykel forJeanette Duvander Sagen (CFS) indsamlede i august knap 150.000 kroner på deres tur gennem Jylland. De sidste 60.000 kroner af dem er netop blevet uddelt til gode initiativer i hele landet.

”Alle de projekter vi støtter er til gavn for psykisk sårbare, så de kan få livskvalitet i deres hverdag. Idræt er noget vi alle kan, fordi man er psykisk sårbar kan stadig godt løbe, cykle og spille fodbold. Man ligner alle andre, når man dyrker idræt, og derfor er det en god måde at blive en del af fællesskabet”, siger Jeanette Z. Duvander, som sidder med i donationsudvalget i CFS. Hun er til daglig varehuschef i Bilka Esbjerg, som sørgede for, at der var forplejning til alle 137 ryttere til årets løb. Det er ottende år, at CFS uddeler penge.

”Det er en målgruppe, som har rigeligt med udfordringer i hverdagen. Vi kan alle sammen se, hvis du har et brækket ben og sidder i kørestol, men du kan ikke se på en person, at de er psykisk sårbare – så det er helt klart en gruppe som jeg synes fortjener noget opmærksomhed og hjælp”, siger Jeanette Z. Duvander.
En af modtagerne er Varde Tennisklub, som har fået 7.500 kroner til, at 8 psykisk sårbare kan spille med i klubben én dag om ugen.
”Der skal tages hånd om spillerne, så de får gratis kontingent og vi stiller et samvær op efter træningen, som er en vigtig del af det. Det blev nok ikke til noget, hvis vi ikke fik den støtte – så jeg synes, pengene er givet rigtig godt ud”, siger Carsten Serritzlew, som står for træningen.
 Klubben har i 4-5 år kørt den slags forløb, og træneren er meget imponeret over de nye medlemmer i foreningen.

”Jeg synes, det er meget inspirerende. Mange kan lære af den måde, som de går til træningen på. De hjælper hinanden, behandler hinanden godt og støtter hinanden i træningen”, siger Carsten Serritzlew.
Formanden i foreningen Eli Bammeskov supplerer, at de får rigtigt fine tilbagemeldinger. 
”Vi har fået et brev fra en af spillerne, som fortalte at træningen var højdepunktet i hendes tilværelse – den slags er jo dejligt at høre”.

Udover tennisklubben er mange af de uddelte midler i år gået til at støtte psykiske sårbare fra alt fra Hjørring til Kalundborg til at deltage i en årlig idrætsfestival  i Vejle.

 

Idræt for sindet i VejleIdræt for sindet i Vejle